Annonce

Annonce

Svar: Opstart af grød - 6 mdr.


4. januar 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære tvillingemor

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :) Og velkommen til :)

Det er rigtig fint, at du er begyndt med lidt skemad til begge børn. Det lyder som om, at de er parate og åbner munden og tager fint imod.

Det er sådan med børn, som er født for tidligt, at man i forhold til mad anbefaler, at du forsøger at finde en mellemalder - det vil sige det tidspunkt, som ligger mellem deres terminstidspunkt og deres faktiske fødsel. Da de er født 9 uger før tid, skal du derfor korrigere med 4.5 uge i forhold til mad. Det betyder, at du skal gå ud fra, at de lige nu skal tilbydes skemad, som var de 5 måneder gamle og ikke 6.5 måned gamle :)

Det vil være rigtig godt, at du begynder med smagsprøver på lidt grød til frokost, - præcis som du har gjort. Det er rigtig fint, at du de første par gange har givet lidt MME i maven først og fulgt efter med skemaden. Det kan være med til at gøre, at dine børn bedre kan nedbryde den faste føde og maven bedre følge med. Men stille og roligt vil det være rigtig godt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor de tilbydes skemad og vand af kop, når de vågner - og så tilbydes flaske, før de skal sove. På den måde sikrer du plads i maven til begge dele og sikrer, at de får det, de har behov for :)

Start med lidt smagsprøver og øg langsom til 1/2 dl. grød. Giv vand af kop sammen med skemaden. Når de kan spise 1/2 dl. grød til frokost, tager fint imod og maven fungerer med dette, så kan du begynde at tilbyde dem lidt mos om aftenen. Igen gerne 1/2 dl og ikke mere, netop for at sikre plads til mælk i maven og sikrer at maven kan følge med. Stille og roligt øger du så deres indtag til 3/4 dl. grød og mos. Det er bedre, at du giver dem 1/2-3/4 dl. grød og mos 2 gange dagligt, end at du giver dem 1-1.5 dl. grød og mos en gang dagligt. Det vænner maven stille og roligt til det og samtidig får de variation i form af både grød og mos (gryn og grøntsager).

Til flasker med modermælkserstatning bruges kogt vand, hvis du laver flasker til flere måltider og hvis flaskerne ikke drikkes med det samme. Det er vigtigt at bruge kogt vand, da det nedsætter risikoen for bakteriel opformering. Fremstiller du MME til flere flasker af gangen, så skal blandingen straks køles ned og sættes i køleskab ved temperatur under 5 grader, og først opvarmes lige før du giver børnene flasken.

Det er faktisk også sådan, at man til præmature børn anbefaler, at du kun fremstiller en flaske af gangen i den tid, hvor de udelukkende for modermælkserstatning.

Jeg kan ikke helt tyde, hvilke anbefalinger du tidligere har fået at vide/fulgt, men da dine børn er født 9 uger før tid, så vil jeg umiddelbart anbefale dig, at du laver en flaske af gangen til dem - og koger vandet og afkøler, før du blander pulveret i. Hvis du begynder at lave modermælkserstatning til flere flasker af gangen nu, fordi det er praktisk i hverdagen, og de så småt begynder med lidt skemad og dermed ikke længere er på fuld flaske, så er det stadig nødvendigt, at du koger vandet til erstatningen.

De må dog gerne få lidt vand af kop, som ikke er kogt. Vandet tappes fra den kolde hane efter at ca. 200 ml er løbet ud. Det vil sige, at den vand, som du giver dem sammen med skemaden kan de godt begynde at få uden at det koges først. Da de har haft problemer med diarré, så kan du godt i en periode give kogt afkølet drikkevand og så gradvist gå over til blot at give dem vand fra den kolde hane.

Det vil være en god idé at skifte grødtype hver 3. dag, og når de begynder med lidt grøntsagsmos om aftenen, så vil det være godt, at du bibeholder en grød til frokost, som de har fået flere gange før og som de er glade for, som fungerer. Så de ikke skal forholde sig til to nye slags skemad på en dag, men får både noget kendt og noget nyt.

Det er helt okay, at du køber færdige grødprodukter, som indeholder mælk og som blot skal blandes op med kogt vand. Du kan give f.eks. majsgrød, hirsegrød, risgrød (risgrød må de ikke få dagligt), og senere kan du udvide med f.eks. øllebrød, havregrød, speltgrød, flerkornsgrød. Du kan også variere gradvist ved at komme lidt frugt- eller bærmos på som topping. Det kan også være med til at holde ...


Annonce

... maven lidt igang og en grød smager naturligt forskelligt og ser forskellig ud alt efter om der er æblemos, sveskemos eller jordbærmos på... Du kan købe frugtmos og bærmos på glas. Når du køber færdige produkter, så vælg produkter som passer til deres alder - det vil sige 4-6 måneder lige nu.

Du kan lave grøntsagsmos selv - med udgangspunkt i de grøntsager, som I selv spiser om aftenen. Det kan f.eks. være gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli... du kan dog også købe grøntsagsmos på glas i begyndelsen, og indtil de begynder at kunne spise lidt mere af gangen og familiemaden bliver naturligt mere vigtig :)

Når de skal tilbydes grød og mos to gange dagligt, så vil det være frokost og aften. Og når de om 3-4 uger måske er parate til skemad tre gange dagligt, så vil det være morgengrøden, som du her introducerer, så de får morgenmad, frokost og aftensmad. Stadig skal de have samme antal flasker, som de normalt får. Skemaden kommer ud over deres vanlige indtag af mælk. For at give plads til begge dele, er det derfor også godt, hvis skemaden kan ligge måske 1.5 time før de tilbydes flaske og flasken indgår som en fast del af deres putteritual.

En dagsplan med to måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

I står op og starter dagen ca kl 8... (her introduceres morgengrøden senere hen)

Formiddag 9-9.30: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes ca 1/2 dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur, måske kl ca 13...

Eftermiddag 16.30: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover dagens 3. lur, som ofte er en powernap

Aften 18: Tilbydes ca 1/2 dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Som du kan se, så vil antallet af flasker være nogenlunde det samme, som børnene plejer at få - MEN i takt med at de tilbydes mere og mere skemad, så vil skemaden gives, når de vågner af lur, og flasken gives, som en fast del af deres putteritual. Tiden mellem skemad og flaske vil ofte ligge mellem 1-2 timer alt efter tidspunkt på dagen, nogle gange kortere interval, andre gange længere interval, men de vil stadig få flaske hver 3-4 time.

De fleste børn vil naturligt også have behov for en drømmeflaske sen aften og i takt med at dine børn begynder at få mere og mere skemad i løbet af dagen, så vil netop drømmeflasken være vigtig. Den er med til at sikre, at de sover godt igennem om natten, og at de stadig får deres behov for mælk tilstrækkeligt dækket. De fleste børn har, når de er 12 måneder gamle, stadig behov for en flaske, når de puttes om aftenen og en drømmeflasken sen aften, så denne flaske er altså vigtig fremover :)

Det betyder også, at den flaske, som jeres datter lige nu ofte søger omkring kl 20.30 sandsynligvis vil rykke sig til senere, så det bliver til en drømmeflaske i stedet - ligesom hendes bror naturligt vil have behov for denne også :) Du skal således ikke trappe ud af den men i stedet imødekomme en rytme, som gør at de får en drømmeflaske fremover. En drømmeflaske påvirker ikke deres indtag af morgenmad og frokost, tværtimod :)

Når du begynder med skemad flere gange om dagen, så vil det derfor naturligt ændre på deres rytme. Hele dagens forløb spiller naturligt ind på hvordan nætterne forløber og i takt med at de bliver ældre, så vil det være rigtig godt, at rytmen ligger mere og mere fast - det vil sige faste tidspunkter for skemad, faste tidspunkter for flaske og putning og faste tidspunkter for leg og aktivitet. Deres søvn, søvnrytme og søvnbehov vil naturligt også ændre sig på sigt og i takt med at de bliver ældre, så også her vil du opleve en forskel. Planen jeg har sendt dig vil dog passe rigtig fint ind - også fremover :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter, og guides igennem måned for måned fra 4-18 måneder. Du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad de må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i udgaven fra 2018, så de nyeste retningslinjer er med.

Håber du kan bruge dette videre, - og fortsat god appetit!

Rigtig godt nytår til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce